Mors tale til Maries konfirmation.
 
Kære Marie Louise
Tillykke med din konfirmation.
Jeg er glad og stolt over, at du har valgt at blive konfirmeret.
 
Nu er det din konfirmation vi er samlet om, at det er en højtidelig stund, så derfor bliver min tale også lidt højtidelige.
 
På en eller anden måde er jeg jo helt sikker på, at du kom som et tegn fra Gud. Og hvorfor nu det? Jo, det skete således, at jeg havde kastet mig over at læse bibelen, og det var Ivar, som jo desværre ikke har mulighed for at være her i dag, den egentlige årsag til. Han var kommet tilbage fra USA med hele familien og var blevet meget religiøs og prædikede det gerne for andre. Det havde jeg det lidt svært ved at forholde mig til, men tænkte, at hvis jeg skal kunne have en kvalificeret mening om bibelen, så er jeg jo nødt til at sætte mig ind i den. Så jeg begyndte at læse fra en ende af startende med det gl. testamente.
Og det er jo barske sager, så ind i mellem snakkede jeg for mig selv med Gud og sagde, at hvis jeg skulle kunne tro på det her, så måtte han altså give mig et tegn. Og hvad skete? Ud af den blå luft – ja næsten, Erik har selvfølgelig også sin andel – blev jeg gravid. At få børn havde vi ellers afskrevet for længe siden.
Metha min gode kollega, som jeg har arbejdet sammen med i alle årene siden jeg startede i sygehusforvaltningen i 1982, mindede mig forleden om at hun kunne huske at jeg en dag på hendes kontor i Hjertesekretariatet havde sagt, at børn det fik jeg nok aldrig. Men gudskelov er jeg i dag den glade mor til to dejlige børn.
 
Ind i vores liv kom altså du. Vores solskinspige og guldklump. Du blev født på en dejlig varm og solbeskinnet dag på Sct. Maria hospital. Lige siden har du bragt os stor glæde i vores liv. Jeg vil sige, at det er det bedste der er sket i hele mit liv  ---
 
Erik: og i mit---


For 13 år siden fik vi dig og ved barnedåben i Skyttehuset kan jeg huske at jeg var inde på den overraskelse og det fantastiske mirakel det var, at få dig. Jeg nævnte også noget om hvem du lignede og alle de forventninger vi havde til en fremtid med dig.
 
Den gang var du lille og hvilken personlighed du ville indeholde kunne vi kun gisne om, men nu hvor vi har kendt dig i 13 år ja, der kan vi bedre se hvad Marie Louise er for en.
Og som far til dig - Ja der er du bare super dejlig, og selv om jeg forsøger at skjule det, må jeg indrømme at jeg elsker at blive ”snøret” af dig, ligesom en far/datter tur i ny og næ også bare er en dejlig oplevelse.
 
Men lad os lige komme tilbage til dig og noget af det vi har oplevet med dig gennem tiden. Vi har en bog som mor og jeg skriver I, og herfra har jeg hente et par søde historier, som vi også gerne vil dele med dig og alle dine gæster.
 
Historien er fra da du var 6 år og det var om morgenen, hvor jeg havde været i bad, børstet tænder , barberet mig,  fik pøset noget lækkert lugtevand  på og velduftende deo. Og slutter så af med at tá et stykke Sorbits, altså et stykke velduftende mandfolk, og så kom Marie Louise hen til mig og skulle snakke og kort efter sagde hun: Far du lugter altså som en hæk der har fået plantegift…..hvad siger man til sådan en kommentar.
 
En anden sød historie er fra da du var 7 år. Jeg var til forældredag i Mare Louises klasse og i en af timerne talte man om Adam og Eva og så skulle børnene inddeles i grupper og prøve at opføre historien. Marie Louise skulle spille Eva og så kom spørgsmålet fra Marie: Er det nu at jeg skal tá tøjet af – det er da ikke til at stå for - vel.
 
Og så lige til slut over til et af mange stillede spørgsmål: Marie Louise og jeg kørte i bil og pludselig spurgte Marie Louise om, hvorfor jeg havde hår i næsen og før jeg fik taget mig sammen til at svare, fik jeg svaret fra Marie Louise selv som sagde: Det er nok fordi at så kan bussemændene side bedre fast – klart ik’.
 
Tove:            ja jeg vil altså også ha’ lov til at sige noget merer:
 
Lige fra starten har du være en dejlig nysgerrig og åben person. Når der kom nogle på besøg hjemme havde du altid frygtelig travlt med at se hvem det nu var, og charmere dem på bedste vis – også selv om du ellers var i gang med at blive ammet!
 
Du har altid haft mange venner. Du har en dejlig evne til at samle vennerne til gode aktiviteter. Når det blev forår, var du den første der tog rundt til alle kammeraterne og fik dem samlet til en gang rundbold.
 
Du har så mange dejlige egenskaber:
* du er dybest set en glad lille pige – det kan godt være, at der er dage hvor du ikke føler det sådan, men husk altid på, at de kommer igen.
* Du er pligtopfyldende i forhold til din skole – laver altid dine lektier. Det er ikke altid lige nemt for dig, men du gør det, og derfor er jeg slet ikke bange for, at du nok skal klare dig.
* Du er kreativ, og har mod på at prøve nye ting.
* Du elsker mad og søde sager – det er herligt, når du og veninderne lige bager en dejlig kage.
Du kunne godt udvikle dig til en sand gourmet.

 
Du har som et hvert andet menneske også nogle mindre flatterende sider
* Du er et rodehoved!
* Og også lidt doven.

 
Men så længe du også er pligtopfyldende, så skal du nok klare dig.
Langt hen ad vejen er livet hvad vi selv gør det til. Nogle vælger at være sure og negative på alt ting. Det er de andres skyld, og det er noget dumt noget det her.
Så er der andre der ser alting fra den positive side: nå, det var nok nyt og spændende, det må vi se at få det bedste ud af.
Hvem af de to typer har det mon sjovest?? Det siger sig selv.
 
Så min anbefaling til dig her i livet er: se livet fra den positive side. Der er aldrig noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.
 
Jeg vil ikke kede dig længere med en lang tale. Jeg kunne ellers godt blive ved i timevis og fortælle om alle de dejlige oplevelser vi har haft sammen. Nu må det være nok for i dag.
 
Som det er kutyme ved en konfirmation får du en bibel af os, dine forældre.
Jeg kan huske, at jeg til min konfirmation fik en bibel, og far og mor gav mig følgende passage med på min videre færd, og den vil jeg nu give videre til dig. Det har taget mig mange år rigtig at forstå den, men giv tid, så kommer det nok også til dig:
 
Paulus’ første brev til Korinterne:
Talte jeg end med menneskers og engles tunger, men ikke havde kærlighed, da var jeg et rungende malm eller en klingende bjælde.
….
 
 
Inden jeg slutter helt af, vil jeg gerne takke de fire faddere – Josephine .- som jeg selv har haft æren af at være gudmor til, Kirsten – min store søster, Henrik – vores gode ven siden vi kom til Vejle, og Mette – den fødte gudmor, du har haft rigtig mange gudbørn.
Vi mangler desværre den 5 Ivar, han havde ikke mulighed for at være her i dag).
Tak, fordi I den gang for 13 år siden – den 6. september 1992 – påtog jer dette hverv. 
Heldigvis blev det ikke nødvendigt for jer at træde til.
 
Så et længe leve for Marie Louise.